Solskolding er ikke blot smerten og ubehaget ved ikke at kunne tåle berøring af den skoldede hud i flere dage – men også risikoen for at få hudskader og-cancer senere hen. Få tips og vejledning om hvad du kan gøre for at undgå det.

Indhold:

Hvad er en solskoldning
Hvorfor får man det
Symptomer
Hvad kan det medføre
Diagnose
Forebyggelse og egenbehandling
Lægelig behandling

Hvad er solskoldning?

Solskoldning er en irritation i huden, som er forårsaget af UV-lys fra solens stråler og opstår når den mængde sol (eller solarie), man får, er mere end hudens evne til at beskytte mod strålerne.
Egentlig er det en såkaldt Inflammation (betændelsesreaktion med rødme, kløe, svie, hævelse), helt som en 1.gradsforbrænding.
Bliver man i solen trods en skoldning, så vil det udvikle sig til en 2.grads forbrænding med vabler og smerter – endnu senere til en 3.gradsforbrænding med total ødelæggelse (død) af huden, men det opleves heldigvis sjældent.

Hvorfor får man det?

Ultraviolet A stråling (UVA) hjælper os med at blive solbrune, fordi det får os til at danne Melanin (hudens farvestof som beskytter huden mod solen).

Ultraviolet B stråling (UVB) får os kun til at danne Melanin, hvis huden har været rød, men fremkalder også en let fortykkelse af det øverste hudlag for at beskytte de dybere hudlag.
Både UVA-stråler og UVB-stråler bevirker altså, at vi bliver brune i solen, men det er kun UVB-strålerne, som beskytter mod de negative effekter ved både at at gøre huden tykkere og ved at øge produktionen af farvepigment (Melanin) . Men ingen af strålerne er uskadelige!
Om vi bliver brune eller røde, er bl.a. afhængig af vores hudtype. Jo mere pigment, vi kan danne, jo mere sol kan vi tåle. Men også tidspunkt på dagen og året, samt geografisk placering spiller en stor rolle.
Vi opfatter normalt den solbrune farve som sundhed, men faktisk er den et udtryk for at huden forsøger at beskytte sig.
Solskoldning kan også skyldes, at stoffer, man har i huden, ikke er foreneligt med UV-strålerne. Bl.a. kan en del medicin være årsagen: .
Antibiotika
Antidepressiver
Tetracyklin (som ofte bruges mod akne)
Midler mod akne (tetracyklin)
Vanddrivende
Midler mod epilepsi
Midler mod sukkersyge
Hjerterytme-medicin
men også visse cremer og parfumer kan indeholde stoffer, som gør huden sårbar ved ophold i solen.

Symptomer

• Som ved alle andre inflammationer er de klassiske symptomer rødme, varme, hævelse samt ømhed eller smerter.

solskoldning under udvikling

 

Hudreaktionen kommer ofte 4-6 timer efter solbadningen og varer nogle dage. Herefter vil huden typisk begynde at skalle af.
• Ved mere alvorlige solskoldninger er det vigtigt at være opmærksom på symptomer som
– smerter (mere end ømhed og svie)
– kvalme, feber, kulderystelser
– tegn på chok / hedeslag: svimmelhed, hurtig puls, uklarhed, besvimelse, hurtig vejrtrækning, koldsved, bleghed.

OBS: Hvis et eller flere af de alvorlige symptomer er tilstede, bør lægen kontaktes for vurdering

Hvad kan det medføre

Ud over solskoldning, kan overdrevet solbadning også udløse f.eks allergi, soleksem, rynker og ældning af huden, nedsat immunforsvar og faren for modermærkekræft bliver større. I enkelte tilfælde kan udslæt / eksem med tiden sprede sig til dele af huden, som ikke har været udsat for sollys
Undersøgelser tyder på, at jo oftere huden har været solskoldet, jo større risiko er der for at udvikle hudkræft.
For meget sol kan også medføre ”gammelmandspletter” (store fregner / brune pletter) og skællignende, tørre hudområder, som kan udvikle sig til hudkræft.
Man mener også, at sol og UV-stråling er medvirkende til udviklingen af grå stær.

En allergisk reaktion mod et stof i huden, som er opstået pga for meget sol, vil være kronisk

Diagnose

Solskoldning kræver sjældent nogen undersøgelser for at diagnosen kan stilles. Man er meget sjældent i tvivl.
Hvis det drejer sig om soleksem, kan det være udløst af både UV-lys alene og som en allergisk reaktion på et stof i huden (f.eks medicin) i kombination med sollys. Så derfor er det vigtigt at få en snak med lægen, hvis man får medicin
Ved eksem / allergisymptomer: Der findes en test, som kan afgøre, om det er øget lysfølsomhed (eksem), eller en allergisk reaktion.

Forebyggelse og egen-behandling

Den vigtigste regel: Brug sund fornuft
Væn langsomt huden til solen
Undgå solbadning mellem 11 -15, især mens huden endnu er ”vintersart” (brug evt en selvbruner, hvis det solbrune look er vigtigt for dig)
Husk at solarie-brun hud ikke er beskyttet mod UVB-strålerne og dermed godt kan solskoldes.
Vid at man godt kan blive solskoldet på en overskyet dag
Brug solbriller med god UV-beskyttelse
Brug hat / kasket til at beskytte hovedbunden, hvis du er lidt tyndhåret
Brug parasollen og anden skygge, inden det er for sent.
Brug solcreme med tilstrækkelig faktor i tilstrækkelig mængde:
Ved sart hud, som nemt bliver skoldet er faktor 15 eller højere nødvendig.
Brug en højere faktor på næse, ører, nakke, kraveben, skuldre og fødder, som er ekstra udsatte områder.
Smør huden ind hver gang du har været i vandet eller svedt meget
Solfaktor-cremer kan fås med både kemisk og naturligt solfilter, samt med fysisk solfilter (bl.a. zink) i alle styrker
Ikke alle er begejstrede for at bruge dem med de kemiske filtre pga mistanke om skadende virkninger. Andre er ikke glade for fysisk filter, fordi det lægger sig uden på huden, hvor det kan ses af andre.
Husk at få nok væske i solen, men undgå alkohol. Alkohol ser ud til at fremme en solskoldning, fordi kroppen bruger sine antioxidanter på den, og derfor ikke har nok til også at beskytte mod solen.

Naturlige kosttilskud som kan forebygge:
Fiskeolie, kæmpenatlysolie og hørfrøolie, som jo styrker hudens modstandskraft generelt, styrker den også mod solen. Virker hæmmende på den inflammation solstrålerne forårsager i huden.
Det kan være fiskeoliekapsler eller f.eks Livets olie, Epa Gla, eller Udo’s Choice.
Også Hindbærkerneolie er rigt på antiinflammatoriske stoffer, som kan forebygge.
Margarine og mælkefedt, som øger inflammation, så lyt ikke til råd om at smøre det på den skoldede hud.
Naturligt betakaroten, som findes i f.eks gulerødder er ret effektivt til at forebygge, men det kræver, at man spiser mange gulerødder. Kan også fås som kapsler, men nogen forskere mener, det har en negativ effekt ved at kunne øge risikoen for cancer. Så den naturlige form er den bedste. Det findes i gulerødder, hyben, sød kartoffel, chili, mørkegrønne grøntsager (spinat, rosenkål, broccoli, karse, dild, grønkål m.m.), tørret abrikos, mango og meloner.

Også C-vitamin, kisel, zink og kobber er gavnligt som forebyggelse.
D3-vitamin ser ud til at beskytte mod udviklingen af hudcancer – og da vi selv danner D3 i solen, har naturen allerede hjulpet os på vej. Men et tilskud i foråret vil være klogt at bruge. Start et par måneder før ”sæsonen” – eller tag et tilskud hele året ( i vinterperioden danner vi ikke selv noget D-vitamin, fordi vi ikke er i solen) .

Hvis skaden er sket:
En solskoldning er jo en forbrænding, så den fortsætter med at udvikle sig efter du har forladt solen. Så jo før du kan reagere på begyndende rødme, jo hurtigere kan forbrændingen stoppes i at udvikle sig.
• Kølige, våde klude eller lagner over skoldningen køler og stopper udviklingen af forbrændingen. Måske skal du fortsætte i flere timer med at skifte dem.
• Kølende bade (ikke kolde, men behageligt kølende) virker på samme måde.
• I mangel på andet kan kartoffelmel drysses på de solskoldede steder, det virker også kølende.
• Yoghurt naturel kan smøres på. Ca hver 2-4 time og 15-20 minutter hver gang – fjernes bare med vand, når det er tørt. Kom nyt på igen, hvis det er nødvendigt.
• Aloe Vera er formidabelt ved forbrændinger. Kan tages direkte fra plantebladet og lægges på (skiftes 2-3 gange pr dag) eller købes i forarbejdet form flere steder. Forever Living har en spray, som hedder ”First”, Den køler, lindrer og heler – og er god at have i skabet (kan også benyttes ved almindelige små-forbrændinger). Men der findes sikkert også andre mærker med noget tilsvarende.
• Undgå tøj og håndklæder, som ” gnubber” mod den ømme, sarte hud
• Undgå solen indtil huden er helt normal igen
• C-vitamin 1-2 g morgen-middag-og aften er også en god ide.
• Ifølge læge Carsten Vagn-Hansen findes der også en creme ved navn Vilact, som indeholder colostrum, mandelolie, sheabutter, Aloe vera, bivoks og E-vitamin. Ud over ved forbrændinger kan Vilact angiveligt også bruges mod børneeksem og anden eksem, psoriasis, røde numser, sår og ar, efter strålebehandling mm. Skal kunne fås i helsekostforretninger.

• Og så lige til sidst i husrådene: Næste gang du er i solen og vil undgå en solskoldning medbring da et stopur, så du ikke glemmer tiden!

Lægelig behandling

• Kølende creme eller liniment, f.eks zinkliniment, borsyreliniment
• Hvis der er meget kløe eller svie, bruges kløestillende midler i form af creme f.eks lidokain / xylocain eller tabletter, f.eks antihistaminer.
• Smertestillende håndkøbsmedicin, f.eks paracetamol eller Ibuprofen
• Hydrokortisoncreme, både som håndkøb f.eks Mildison, og de lidt stærkere på recept, f.eks Locoid.
• Hvis solskoldningen har givet blærer eller vabler, skal den behandles den som en 2.gradsforbrænding.

 

 

Kilder:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hud/sygdomme/solskoldning-og-lysfoelsomme-hudlidelser/solskoldning/
http://www.netpatient.dk/solskoldning
www.radiodoktoren.dk
http://www.greenmedinfo.com/article/alcohol-consumption-decreases-protection-efficiency-antioxidant-network-and
http://www.greenmedinfo.com/article/vitamin-d3-enhances-cellular-defences-against-uv-induced-oxidative-and-other

LÆS også om solbeskyttelse ved at klikke  HER

LÆS om D-vitamin og livsstil HER  og HER

Hvis du synes om denne artikel, så del den gerne med andre:

(Visited 31 times, 1 visits today)