Så er det blevet sommer, hvor vi – og vores børn – er mere ude og dermed også får mere sollys.

 

 

Skal vi bruge solcreme? Og hvilken?

Der er jo mange argumenter for og imod – så kan vi mon gøre andet for at undgå den farlige solskoldning?
Sollys er vigtigt og livgivende ikke mindst, da den er en væsentlig leverandør af D-vitamin, der er vigtig i forebyggelsen af en lang række sygdomme bl.a. knogleskørhed.
Hudlægerne, der har fokus på at begrænse hudcancer, opfordrer indtrængende til, at vi beskytter os – og børnene i særdeleshed – mest muligt med både faktorcreme og tøj, hvori mod spec. reumatologer men også andre læger fortæller om det bekymrende lave indhold af det vigtige D-vitamin.

UV-stråling

Der findes to typer UV stråling:
UV-A-stråler, der er pigmentdannende og gør huden brun, men også påvirker hudens ældning.
UV-B stråler, der kan give solforbrænding og hudkræft.

Solcreme virker ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen. Det kan enten være kemisk i form af et filter, der trænger ind i huden og opsuger solens stråling.
Eller som et fysisk filter, der lægger sig som et hvidligt lag på huden og reflekterer stråling
Det kemiske solfilter indeholder stoffer, der trænger ind i det øverste hudlag. Når UV-strålerne rammer huden, absorberer filteret UV-strålingen, så den ikke når de nedre hudlag. De mest brugte stoffer til kemisk solfilter er Octocrylene og Benzophenone.
Det fysiske filter lægger sig som en tynd hinde oven på huden og reflekterer solens stråler. Det eneste fysiske solfilter, der på nuværende tidspunkt må anvendes i solcremer inden for EU, er titaniumdioxid, der ikke optages gennem huden. Titaniumdioxid betragtes kun som skadeligt, hvis det er i nanoform.
De fleste – men ikke alle – solcremer indeholder begge slags solfilter.

Alle former for solbeskyttende creme indeholder enten et kemisk eller at fysisk solfilter
Der findes dejlige solcremer med fx Aloe Vera, hvor der beskrives en solbeskyttende virkning. Vær opmærksom på, at det ikke er fx Aloe Vera, der i sig selv har en beskyttende virkning. Det er det filter enten Tiosol eller fx Octocrylene eller Benzophenone, som er tilsat, der har den beskyttende virkning. Aloe Vera eller andre for huden fine ingredienser er plejende og helende, ikke direkte solbeskyttende.

 

 

Solfaktor

Faktortallet i solcremen fortæller, hvor meget stråling, der skal til for at give rødme i huden med solcreme på i forhold til, hvis man ikke havde solcreme på. Faktor 20, gør altså, at man kan opholde sig 20 gange så længe i solen, som uden solcreme med faktor 20.
Mængden af UV-stråling, hudtype, skydække, tidspunkt på dagen og året har indflydelse på, hvor hurtigt, man bliver solskoldet.

 

 

Skadelige virkninger ved solcremer

Mange kemiske solfiltre er på EU’s liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, også i solcremer til børn. Der er ikke skrappere krav til solcremer til børn end til voksne. Hold øje med:

Ethylhexylmethoxycinnamate
Propylparaben
Cyclopentasiloxane
4-Methylbenzylidene camphor – ikke tilladt i Danmark
De kemiske solfiltre kan give fotokontaktallergi, som opstår, når det kemiske solfilter – efter det er trængt ned i huden – ændres af UV-strålerne på en måde, så der opstår et allergifremkaldende stof, og kontaktallergi, som opstår, uanset om det kemiske solfilter udsættes for sollys eller ej.
Solcreme kan ud over UV-filtre indeholde parfume og visse konserveringsmidler, der kan give allergi.

De økologiske, parfume- og parabenefri, svanemærkede solcremer indeholder betydeligt færre tilsætningsstoffer end andre, men har af hensyn til konsistens, duft og smøreevne andre stoffer, der kan være bedst at undgå.
Aluminium: Anses for højst skadeligt, bruges ofte som stabilisator
Nedenstående betragtes som værende uskadelige:
Caprylic/Capric Triglyceride: Fedtstof og emulgeringsmiddel.
Glycerin: Emulgeringsmiddel, som tilsættes for konsistens og for sine fugtbevarende egenskaber.
Magnesium Sulfate: Tilsættes cremer for at fortynde og øge mængden af produktet.
Polyglyceryl-2,Dipolyhydroxystearate:Emulgeringsmiddel.
Polyglyceryl-3 Diisostearate: Emulgeringsmiddel.
Tocopherol:E-vitamin. Antioxidant fra planteolier, som beskytter og blødgør huden.
Silica: Et mineral, der ofte bruges som blødgørende middel, der gør det lettere at smøre cremen ud.

Miljømærkede solcremer er den letteste måde at undgå de mistænkt hormonforstyrrende stoffer.
Den Blå Krans – Astma-Allergi Danmarks allergimærke – er den letteste måde at få færrest mulige allergi fremkaldende stoffer.
Solkampagnen anbefaler, at man i Danmark bruger solcreme med faktor (SPF) 15 på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj, hvis man er i direkte sol i mere end få minutter.

 

Vær opmærksom ved valg af solcreme

  • Hvilken stråling, beskytter den mod?
  • hvilken type filter, er der i cremen?
  • Hvilke andre ingredienser er der i cremen

 

Kemiluppen er en app, der giver mulighed for at se, hvad solcremen indeholder af skadelige stoffer.

 

Andre muligheder end solcreme!

  • Rød hindbærkerneolie, anbefales af mange til beskyttelse mod solens UV-A og UV-B-stråler. Beskrives at have en faktor 7.
    Den har mange anti-inflammatoriske egenskaber, og mange har gode resultater med den til behandling af fx eksem, psoriasis og andre hudsygdomme.
    Den har et højt indhold af A-vitamin, E-vitamin og omega 3 & 6 fedtsyrer.

 

  • Tiosol er et flydende fysisk solfilter, der bremser UV-A og UV-B stråler. Det aktive stof i Tiosol er det naturlige mineral titandioxid på ikke-nano form.Kan købes i de fleste helsekostbutikker.
    Tiosol kan blandes i færdige produkter som olie, creme og lotion eller det kan bruges som det virksomme stof i hjemmelavede solbeskyttelsesprodukter.

 

Hjemmelavet solcreme uden skadelige stoffer

Urtegaarden anbefaler denne:
Bland tiosol, og en blanding af hampeolie og abrikoskerneolie direkte i flasken.
Ryst grundigt, og sololien er klar til brug.
Blandingsskema

  • Faktor 2: 2 ml tiosol og 95 ml olie
  • Faktor 3: 5 ml tiosol og 92 ml olie
  • Faktor 5: 8 ml tiosol og 89 ml olie
  • Faktor 8: 11 ml tiosol og 86 ml olie
  • Faktor 10: 12 ml tiosol og 85 ml olie
  • Faktor 15: 18 ml tiosol og 82 ml olie
  • Faktor 18: 20 ml tiosol og 77 ml olie
  • Faktor 20: 30 ml tiosol og 67 ml olie

Vil du have gode råd  om solskoldning?
Her kan du finde information, råd og vejledning  

Hudkræft og værdien af at være solbrændt gennem tiden

Danmark har en af de højeste forekomster af både hudkræft og modermærke-kræft i verden.
Årsagen er en kombination af, at mange danskere har lys hud, og vi gennem de sidste 30 år udsætter os for mere sollys, inklusiv solarie.
Som unge smurte min generation os ind i olivenolie, lagde os på et reflekterende underlag og lå der og stegte. Var krebsrøde, godt forbrændte. Der var en kæmpesignal værdi i at være så solbrændt som muligt. Det signalerede penge, fritid og overskud. Skønhedsidealet fulgte med, man kunne ikke blive solbrændt nok.
Det er nok det, vi nu betaler for nu, hvor antallet af hudkræft og modermærkekræft er tredoblet gennem de sidste 30 år.
Det er der ikke mange i dag, der udsætter sig for.

 

I dag ved vi, at solen skal nydes med måde.

Signalværdien i at være så brun som muligt er væk, og skønhedsidealet dikterer noget andet.
For 50 år siden var det fint at være så bleg som muligt. Det signalerede, at man ikke behøvede at opholde sig ude i solen. Dengang havde man kun en ringe forekomst af hudkræft også uden brug af solcreme. Man dækkede sig simpelthen til.

 

Anbefalinger

Solcreme hæmmer optagelsen af D-vitamin, så kan det undgås, er det at foretrække.
Sørg for at komme lidt ud hver dag og langsomt opbygge noget beskyttelse, opholde sig mest muligt i skyggen, bruge solhat, en parasol, dække sig med let sommertøj, passe særligt på solen mellem 12 og 15
Solskoldninger er farligere end sundhedsrisikoen, der er ved indholdsstofferne i solfiltret. Så ved rejser om vinteren  er en hjemmelavet solcreme, hvor tilsætningsstoffer undgås eller alternativt et af de Svanemærkede produkter nødvendigt  – og så ellers holde sig i skyggen mest muligt.

 

Kilder:
www.Sundhedsstyrelsen.dk
www.KræftensBekæmpelse.dk
www.MedicinDk.dk
www.svanenogblomsten.dk
www.urtegaarden.dk
www.elsevier.com/Food chemistri

(Visited 165 times, 1 visits today)