www.sundfordojelse.dk

Slow Food? Er det ikke bare simremad?

Da jeg først gang hørte begrebet Slow Food, var det faktisk min første tanke, at det bare var et nyt og fancy ord for simremad – og jeg må indrømme, at jeg tænkte, at det var ret ”københavneragtigt” , det med ikke bare at kunne bruge det almindelige danske navn…
Men jeg undskylder over for alle ”Københavnere” –
  for det er faktisk noget ganske andet og langt mere interessant.
Begrebet stammer fra Italien, hvor McDonalds i 1986 etablerede sig i Rom lige ved siden af den Spanske Trappe. Det var ikke smart i et land som Italien med en stærk madkultur, som også har en stærk social funktion,
 og en journalist ved navn Carlo Petrini  reagerede da også kraftigt på det.
Han var bange for, hvad fast food kulturen ville gøre ved den romerske madkultur – og for at den ville
 blive en trussel mod de mange lokale små spisesteder for den jævne befolkning. 

Pennen som våben
Petrini opfordrede derfor kraftigt sine venner og lokalsamfundet til at lægge afstand til den globale industrialisering af mad, og de sociale og kulinariske omkostninger af homogeniseret spisning.
Men i stedet for at vifte med protestskilte, bevæbnede han demonstranterne med penne. De skrev udfordrende: “Vi vil ikke have Fast Food – Vi vil have Slow Food” – og dermed var ideen Slow Food født.
I december 1989 blev Slow Food født som en bevægelse med et manifest, fordi det hurtigt var gået op for dem, at det ikke var nok at protestere. Det var også nødvendigt handle ved at støtte og beskytte de små producenter og avlere, sikre miljøet og fremme biodiversiteten.
I dag findes bevægelsen i mere end 150 lande, og hver andet år arrangerer Slow Food bl.a verdens største mad og vin messe, Salone del Gusto
Slow Food i Danmark
Slow Food bevægelsen er også kommet til Danmark, men når man ser den danske hjemmeside (slowfood.dk) , så er det desværre blevet til en slags ”Nordsjællandsk gourmet-snob” med anmeldelser af Noma og andre dyre spisesteder og ikke længere den jævne befolknings madkultur – og dermed langt fra Slow Food bevægelsens tanker om rene, gode produkter til alle for rimelige priser. Men måske ændrer det sig hen ad vejen. Jeg har ledt lidt på danske hjemmesider, men har indtil nu ikke fundet en, som jeg synes dækker begrebet rigtigt.
Her på Sund Fordøjelse vil vi gerne være talsmænd for det oprindelige Slow Food koncept, som går ud på at fremme og støtte lokale producenter af fødevarer, som ikke skader miljøet og vores helbred, som giver dyrene et godt liv – og sikrer friske og smagsfyldte produkter, som er en del af vores lokale kultur. Det hele til betalelige priser for forbrugerne og fair priser for producenterne
Det kan være som stalddørssalg, torvemarkeder, i lokale supermarkeder, egen have og mange flere steder frem for sprøjtede frugt-og grønt fra udlandet, industrimad i vacumpakker og emballage, som er dobbelt så stor som indholdet. Det kan være der, hvor vi kan købe den mængde, vi skal bruge og ikke større mængder, som vi blot må kassere halvdelen af senere.
Men det kan også være at vælge små lokale, gode spisesteder til fornuftige priser frem for fast-food stederne.
Du gør den store forskel
Pressen fortæller om politikere, som tillader landmænd at sprøjte gift lige op til vandløb, tillader at opdrætte laks og andre fisk i Østersøen og grise i industribrug med masse af antibiotika i foderet, flere og flere med allergier – og jeg kunne blive ved.
Vi ser økologi og slow-food som vejen frem og glæder os over, at Danmark er foregangsland mht efterspørgsel på økologiske produkter, og vi stiller derfor også med glæde en liste over danske lokale øko-producenter gratis til rådighed på vores nye og forhåbentlig meget snart kommende hjemmeside.
 Skulle du kende nogen, som ikke er på listen, så tøv ikke med at sende os en besked, så de kan komme på. Udviklingen går heldigvis så hurtigt nu, at det er umuligt at holde den helt opdateret hele tiden.
Vi ser også samværet omkring tilberedning og spisning af måltiderne, som en vigtig del af modvægten til Fast Food-verdenens usunde mad og vores egen følelse af stress i forbindelse med mad og spisning.
Det er både hyggeligt, meningsfuldt, undervisende og fællesskabs-skabende at lave mad sammen og bagefter nyde den sammen. Hvorfor gøre de få timer til Ulvetimer, nå de kan gøres til givende fællesskabstimer?
 
Hvorfor slæbe børnene med ud at handle i supermarkedet under skrig og skrål, når de kan komme med på torvet eller til gårdbutikken, så indkøb og hyggeligt familiesamvær kombineres?
Hvorfor ikke hente salaten og grønkålen i haven eller på altanen – eller brombærrene i skoven?

Jeg har, som det vist fremgår, taget Slow-food tanken til mit hjerte, fordi jeg begynder at se, hvor stor indflydelse den har på så mange forskellige områder af mit liv, mit helbred, mit miljø, min jordklode.
Det betyder ikke, at jeg aldrig ”spiser bekvemt” eller er blevet fanatisk – men blot at jeg er blevet mere og mere bevidst i mine valg og har erfaret, at det gør mig godt.
Så man kan måske sige, at Slow Food OGSÅ er simremad (som for øvrigt kan laves til 2 dage ad gangen + så der også er til fryseren uden at det tager længere tid), men også er en livsstil eller en kultur, som bringer så meget godt med sig på alle fronter både for os selv og vores børn og børnebørn – og vores jordklode.

Kilder:

https://www.slowfoodusa.org

http://slowfood.dk/

Pårørende til en dement er hårdt arbejde

Man siger, at demens er de pårørendes sygdom, og det er ikke helt forkert. Uanset hvor hårdt ramt den demente er, så vil det være den eller de pårørende, som står med de store udfordringer, fysiske som mentale, med at få hverdagen til at fungere for begge. Måske kan man sammenligne det med i perioder at have et barn med kolik – hvor man føler sig magtesløs og utilstrækkelig, men alligevel er den ansvarlige.
men selv om det er svært og selv om der ikke findes nogen guldrandede løsninger, der altid virker , at er der nogen ting, man kan have glæde af at vide eller benytte sig af –  læs mere om nogen af dem her. Måske kan det gøre din hverdag lidt nemmere, og del gerne hvis du kender nogen som har demens inde på livet.

Dubai – et uventet møde med Sharia

Der er meget i livet, der skal fordøjes  – også nye indtryk og tanker!
Og at jeg velnærede 60 årige bedstemor på en tur til Dubai skulle opleve både at være interessant for en ung mand. At et nej pga. af mit køn som kvinde ikke blev respekteret. At jeg rejsevante menneske åbenbart ikke var i stand til at give det rette signaler. At være nødt til at acceptere og følge regler og livssyn, der for mig er helt uforståelige og uacceptable . At argumenter og retfærdighed slet ikke havde nogen betydning, har for mig været en stor forbløffelse og givet stof til mange, mange tanker.

Under min planlægning af min tur til Dubai havde jeg gjort mig umage med min påklædning, der både skulle signalerer respekt for deres værdiger og holdninger og jo helst samtidig præsenterer mig bedst muligt.
Tiden med spaghetti stropper og små stramme nederdele er forbi, forsvandt sammen med størrelse 38 og indtoget af mormor arme m.m., så så det med at være tækkelig og sømmelig i min udstråling,  forventede jeg ikke,  ville være et problem.
Min eneste erfaring med den muslimske kultur var en længere rejse rundt i Oman, hvor jeg udelukkende havde positive oplevelser med både landet og kulturen og de mennesker jeg i Danmark har mødt, der er muslimer er søde og venlige mennesker, så heller ikke den muslimske kultur forventede jeg ville give mig nogen problemer.

Jeg ankom alene til hotellet, et pænt stort hotel nogle timer inden min venindes forventede ankomst. Var sulten og bestilte room service, som blev bragt af en venlig ung tjener, der til min undren kommenterede mit trætte udseende og tilbød nakkemassage, hvilket jeg overrasket men venligt afslog, hvad der dog ikke stoppede ham. Da jeg var kommet mig  over overraskelsen, blev han jo meget bestemt bedt om at forlade værelset. Han kom lidt efter tilbage og låste sig selv ind. Min nu meget kontante afvisning og udvisning forhindrede ham dog ikke i at komme tilbage gentagne gange og banke og ringe insisterende på døren, som jeg nu havde barrikaderet og sat en slå for. Var for lammet til at kontakte receptionen, hvilket efterfølgende viste sig at være et stort held.

For næste dag ville jeg retfærdighedssøgende dansker, der var opfyldt af retfærdig harme, jo klage. Dette blev stærkt frarådet af venner med kendskab til Dubai. Der var enighed om, at jeg ville blive betragtet som den skyldige part, blive anklaget for at have optrådt udfordrende og indbydende. Dette kunne åbenbart få ganske alvorlige konsekvenser, så jeg lod sagen hvile.

De næste dage, hvor også min veninde var på værelset, bankede det gentagne gange på døren sent om aftenen med tilbud om alt fra rene håndklæder til room service. Det stoppede brat, da en mandlig bekendt åbnede døren og det dermed var synligt, at vi “tilhørte” en mand!

Jeg var taget hjemmefra med lidt blandede forventninger.
Forventninger om at se en imponerende super moderne Down Town med helt fantastisk arkitektur som Sejlet og Buj Khalifa. At se enorme og fantastiske Malls med indendørs skiløjper, akvarier, vandfald m.m. At se en fascinerende gammel bydel. At se guld og krydderi souk.  At se endog meget guld og smukke smykker. At få sol og varme. At møde en velfungerende og international  storby, hvor kun 20% af indbyggerne er emirater, de resterende 80% er fra alverdens andre steder, hvilket jeg formodede ville sætte sit præg på byen.
Det oplevede jeg alt sammen og i tilgift sejlture,  ørkentur og mødet med mange søde mennesker.

Jeg var også vidende om både store sociale skel, Sharia m.m., men havde til trods sat mig for at ville opleve Dubai på godt og ondt  – og jeg oplevede det på godt og ondt !

Jeg er glad for at have oplevet Dubai, det var en stor, spændende og på mange måder positiv oplevelse, men at jeg på egen krop  skulle opleve denne lille bitte flig af de sorte sider af et samfund, hvis værdier og livssyn hviler på sharia, havde jeg ikke forventet.

Vel hjemme igen mødes jeg med undren over, at jeg i situationen kunne blive så handlingslammet, at jeg efterfølgende blot affandt mig uretfærdigheden og at min slidte 60 årige krop skulle have været så attraktiv !

Tilbage i mig sidder stadig en følelse af skræk, der aktiveres ved banken eller ringen på døren og en forståelse for, at mange tusinde års traditioner, værdiger og holdninger ikke sådan lige forsvinder, fordi en moderne verden har gjort sit indtog.
Jeg tror, det kun er et tyndt lag fernis ovenpå  tusind årige holdninger og værdiger og hvordan øst og vest kan mødes er rigtigt vanskeligt.

 

At blive mor for sin mor

www.sundfordojelse.dk

At se min mors hjerne gå i opløsning, se hende miste sine færdigheder, blive hjælpeløs og afhængig af mig. At vores roller er blevet byttet om, så det i dag er mig, der er den med overblik og handlekraft og ofte i omsorg må overrule hendes selvbestemmelse har været og er meget tungt, vanskeligt og gør noget underligt ved mig.

I dag er min mor på et plejehjem – på en skærmet enhed, bag låste døre og kun med et enkelt værelse, fordi hun som dement har mistet sin orienteringsevne, ikke kan finde rundt, ofte ikke kan genkende sine ting  – og da slet ikke finde dem, har mistet sine minder og ikke har styr på selv sin nærmeste familie.

At sætte min stolte, selvstændige og værdige mor ind der  var nødvendigt, men tungt. Det rev hjertet op på min bror og jeg. Hun bliver aldrig rigtig glad for at være der, føler det er et overgreb på hende, men der er ikke noget alternativ. Hun kunne ikke klare sig selv og var ikke længere habil til selv at træffe sine valg, så vi måtte træffe valget for hende. Her bliver hun passet på.
– Og nogen gange må omsorg gå forud for selvbestemmelse !

Det startede med de 6 skeer
“Vi må tale sammen – om de 6 skeer” sagde min da 80 årige mor “De 6 sølvskeer, du har hugget, fordi dine egen er så grimme” ! Jeg refererede det oprørt og rasende til en veninde, der straks sagde “Hun er nok ved at blive dement”. Det mente jeg nu ikke, hun er bare blevet meget vanskelig, mistroisk og har fået underlige ideer, var min fortolkning
Over den næste tid kom der flere og flere af den slags mærkelige udsagn. Jeg syntes også, hun blev så utaknemmelig, kunne ikke længere lide noget mad, heller ikke det hun tidligere elskede. Kørte vi en tur, var hun helt uinteresseret i omgivelserne og naturen. Alt skulle være på den samme måde, ingen afvigelser eller noget nyt. Hun fik fikse ideer, at alt i verden var migranternes skyld , alt uden undtagelse, at tale med hende om dette var helt umuligt. Hun kørte bare i ring omkring det.
Jeg syntes, hun var blevet så irriterende.

Først da hun udviklede faldtendens gik det langsomt op for mig, at hun faktisk ikke bare var blevet rigtig irriterende, men var i gang med at udvikle demens  – og jeg er altså sygeplejerske med ganske mange års erfaring. Men da det gik galt med min egen mor, var jeg meget længe om at indse, hvad der var galt. Min mor kunne som så mange andre langt hen ad vejen kompensere, når hun var i sine daglige rutiner, så vi ikke så det og hun igen som så mange andre udviklede jo ikke alle tegnene på én gang.
Hendes symptomer kom langsomt og helt i deres egen rækkefølge.

Da vi opdagede min mors demens, var det som en ændring i adfærd og humør, svigtende dømmekraft og langsomt over et par år kom de øvrige karakteristika til.
Men hendes personlighed forblev intakt.

Det har været meget, meget vanskelig år, hvor hun til sidst gik ud i en bragende paranoid psykose, hvor hun var meget, meget angst. Hun kunne ikke klare sig hjemme, men forstod det jo ikke. Afviste hjælp fra hjemmeplejen, som hun troede kom for at bestjæle hende, spise gratis og var flyttet ind.  Mente bestemt, der boede 3-4 mennesker i hendes hus og var jo vred over dette. Kunne ikke finde rundt i sit hjem, kunne ikke genkende sine ting, som hun så mente var blevet forbyttet. Nægtede at spise antipsykotisk medicin, som hun mente var forgiftet.
Faldt ustandselig og pådrog sig brud på arme, ben og ryggen. Kunne ikke finde af at bruge sit nødkald og lå nogen gange en hel nat udenfor i havegangen med et knoglebrud.
Min bror og jeg kom dagligt, købte ind og lavede mad, som hun smed ud, da det jo smagte helt forkert, så hun tabte sig voldsomt.
Det var en arbejdsbyrde som at have et lille barn, men med den forskel at med et barn ser du udvikling og vækst, her så vi kun forfald, angst, forvirring og vrede.
Gang på gang måtte vi i vores omsorg og beskyttelse af hende overtræde hendes grænser og kunne blot iagttage hendes forvirring, vrede og angst. Nå hende med ord, kunne vi jo ikke.

At finde en balance i min kærlighed, omsorg og ansvar for min mor på den ene side og på den anden side glæden over og støtten til  mit nye lille barnebarn og hans forældre samt mine øvrige forpligtigelse  – og så også lige prøve at finde en plads til mig selv og mit arbejdsliv, var rigtigt vanskeligt. Der var jo altid mindst én, jeg fik svigtet.

Min mors personlighed er stadig intakt, men ellers er hun på alle punkter meget præget af sin demens. Nå hende med ord kan man ikke længere og jeg sidder dér med så mange ord . Ord jeg ikke kan bruge, for det er for sent.
Alt det, jeg så gerne ville fortælle hende. Hvordan jeg nu qua min alder og erfaring først nu forstår hendes valg, værdiger og prioriteringer gennem livet. Hvor meget hendes omsorg, støtte  og kærlighed har præget, formet  og påvirket mig.
Jeg kunne ikke have fortalt hende det før, for jeg var nødt til at nå min alder, førend jeg selv forstod det  – og nu er det for sent.

Det har været meget tungt og er så trist, at hun i sin demens er tabt for både sig selv og os, men hun er alligevel heldig, at hun er kommet på et plejehjem, hvor der bliver taget sig af hende. Rigtig, rigtig mange må forblive i deres eget hjem under kummerlige forhold.
For det er defineret, at længst muligt i eget hjem er det bedste !
Så i dag kommer man ikke sådan lige ind på et plejehjem.

Og hun er heldig, at hun har sin familie. Selv om hun ikke altid  lige kan huske, hvem vi er og hvornår vi har været der, har hun stadig glæden ved at mærke, at vi er der. Og lykken er jo ikke kun det, vi kan måle, huske og bruge.
Lykken er lige nu, hvor vi blot er tilstede sammen og nyder dette uden mål og fremtid.

Min mor og jeg kan være sammen på hendes stue ved fjernsynet, mens jeg strikke og hunden ligger i sofaen. Vi har ikke mange ord, men vi kan mærke hinanden.
– og jeg må medgive, demens er de pårørendes sygdom.

Læs mere om hvorfor demens opstår, forebyggelse, symptomer, medicinsk behandling og hvad det egentligt er

www.sundfordojelse.dk

Flere og flere får demens

Den sidste måneds tid har jeg arbejdet på at skrive noget om demens, fordi flere og flere bliver udfordret af den, enten på egen krop eller som pårørende – og det er bestemt ikke nogen let udfordring at takle for nogen af parterne
– og så ser jeg til min store glæde at TV2 har lavet en hel temauge om emnet i denne uge. Det er jo perfekt timing
?
Jeg har forsøgt at samle informationer om, hvad demens egentlig er, hvad symptomerne kan være og om der er noget, man selv kan gøre for at forebygge eller helbrede den.
Det er et kæmpestort emne -så der vil komme mere senere om at være pårørende og om, hvordan man ”takler” hverdagen med en dement. Måske i virkeligheden at takle magtesløsheden og tabet af det menneske man kender?
Jeg har gennem årene som hjemmesygeplejerske arbejdet en del med demente både i eget hjem og på plejehjem – og det har været udfordrende og til tider lidt grænseoverskridende, men også meget, meget givende og dejligt.
 
 Denne første artikel er lidt tør og ”fakta”-orienteret, fordi jeg synes, det er vigtigt at kende lidt til, hvad sygdommen egentlig drejer sig om – så jeg undskylder for en sikkerheds skyld på forhånd for evt kedsomhed ? og håber, den kan hjælpe med bedre at forstå baggrunden og finde mulighed for at forebygge eller bremse udviklingen af skaderne.
Senere vil vi prøve at skrive lidt fra pårørendes vinkel, da demens jo som regel er de ”pårørendes sygdom”.

kan infektioner virkelig gove psykisk sygdom???

Jeg sidder lige nu og ser et nyhedsindslag om et helt nyt dansk studie, som viser, at 64 % af (6000?) undersøgte personer , der har fået antibiotika for halsbetændelse, har udviklet depression, og 31 % udviklede skizofreni.
Ifølge indslaget viser det en tydelig sammenhæng mellem infektion og psykisk sygdom. Men der er ikke et eneste ord om, at det evt kunne være antibiotika, som er årsagen… der tales udelukkende om at det er infektionen, der er årsagen.  Man må spørge sig selv, hvorfor.. ??
Vi og “man” ved, at der er en meget stor sammenhæng mellem tarmflora og både fysiske og psykiske sygdomme -så hvorfor søren bliver det helt ignoreret?
Det skal dog nævnes, at når jeg slår nyheden op på google, så finder jeg en bibemærkning nederst om tarmflora. – og at jeg ikke har læst selve studiet.
For mig at se, understreger dette studie kraftigt, at når man tager antibiotika, uanset årsagen, så bør man altid kombinere det med  probiotika (mælkesyrebakterier), som kan genopbygge den ødelagte tarmflora – og samtidig være meget opmærksom på at få en grøn og grov kost.
Det er ikke nok blot at tage lidt medicin til at stoppe diarreen  – man skal bruge mælkesyrebakterier uanset, hvordan maven er påvirket af antibiotikaen -og det skal være en langvarig kur, som også helst understøttes af kosten.
Fermenterede grøntsager, brottrunk, valleforce og lignende produkter er i sig selv fulde af mælkesyrebakterier, men ellers så spørg i Helsekosten, hvad der findes af gode, effektive produkter.

Dette er blot min store overraskelse og helt spontane reaktion på nyhedsindslaget  – så nu vil jeg bare gå i seng og sove på det. Så skal vi nok love at læse studiet nærmere – og komme med et mere velovervejet og konstruktivt indlæg om det.
Sov godt – og undgå infektioner, som kræver antibiotika  😉

 

Sundhed på polsk 3

Så er jeg ved at være ved vejs ende her i Swinousjie på Hotel Polaris. I morgen er min sidste dag, og lørdag morgen går det hjemad igen efter to dejlige og spændene uger med ny viden og erfaring – og gode oplevelser i bagagen.
Wellness og motion
Men hvis jeg skal starte, hvor jeg sluttede min sidste update, så fandt jeg spa-badet, – uhh så dejligt det var… og til fri afbenyttelse mellem 8 og 21.
Der er en “bademester”, som holder opsyn og strengt sørger for, at alle duscher inden de hopper i pool og spa ( det er ikke nok at gøre det på værelset lige inden, ved jeg nu ; ) )
Her er også en special brusekabine med damp, hvor man kan sidde. Jeg tror det må være den de på hjemmesiden kalder et dampbad. Jeg har endnu ikke nået at prøve den, men den skulle være effektiv.
På motionssiden er der vandgymnastik hver eftermiddag, og poolen er ellers til fri afbenyttelse indenfor åbningstiden.
Jeg har brugt gåture som min motion, da jeg er lidt vandskræk, øv..
Måltiderne er rigelige

Maden er som tidligere nævnt god og rigelig. Jeg har ikke følt mig sulten på noget tidspunkt, udover at de seneste dage er jeg blevet sulten op til måltiderne – men det er jo bare et sundhedstegn, går jeg ud fra.
Jeg tog et par billeder af et helt frokostmåltid, som eksempel:

sundfordojelse.dk

2 slags dejlig råkost til forret

sundfordojelse.dk

Dejlig varm suppe som mellemret

 

sundfordojelse.dk

Hovedret – squash bagt med revne grøntsager (kan også være på tomat eller indbagt i kålblad)

et frisk æble til dessert (kan også være et bagt æble,æblesuppe) ofte sammen med en tallerken med bagte æbler og rodfrugt

et frisk æble til dessert (kan også være et bagt æble,æblesuppe) ofte sammen med en tallerken med bagte æbler og rodfrugt

Ud over de to slags råkost er der også altid sauerkraut og enten tomatbåde, agurkestave eller sure agurker – og på bordene står der altid eddike, urtesalt, urtepeber, crzan (rå peberrod rørt op med en anelse fløde eller nogen der ligner fløde), kanel, hvidløg, frisk ingefær og frisk chili.
Og der er altid 2 små glas juice (tomat, grape, æble) til alle måltider.

sundfordojelse.dk

Tingest til at rense og gøre vandet basisk

Hotellet har også investeret i en “tingest” som sørger for at drikkevandet er basisk og renset og som alle vi “detoxere” kan hente vand fra når som helst. Der ud over får vi hver dag en kande frisk basisk vand på værelset, som vi også kan bruge til urtete.
Der er en tydelig smagsforskel på det rensede og det almindelige vandhanevand.

 

Alle de spændende bekendtskaber

Alle detoxere sidder samlet ved lange borde med plade til 10-12, så jeg har mødt nogle interessante mennesker på den måde:
Sabine, tysk – 73 år og her for 13 gang, farverig og meget glad for at øve sig på engelsk  – og som fik synligt mere smidige knæled på de 10 dage, hun var her
Heidi, tysk, 72 – og her for 10 gang. Har været vegetar i 15 år, har en pragtfuld humor, – og jeg får øvet mit tysk i stor stil, pyh.. det ligger langt væk.. er her 2 uger mens ægtefælle er på parkinson-sanatorie.

Merethe med lækker urtete

Merethe med lækker urtete

Merethe, norsk, 57- og her for anden gang for at blive renset ud og ladet op. Meget lattermild og humoristisk. Lærte mig vejen til indkøbscentret – og præsenterede mig for at man godt kan gå på cafe, selv om man er på kur – og vi var totalt standhaftige på trods af alskens lækre kager og tærter
Teen bestod af 1 god skive citron, ½ stor skive appelsin, 6 hele nelliker og 2 store skiver frisk ingefær, hvis nogen skulle have lyst til at forsøge sig her op til jul 🙂
Hanne, dansk, godt 50 – invaliderende migræne gennem 20 år, førtidspensionist på opfordring, massivt forbrug af smertestillende, sengeliggende 16-18 timer i døgnet – og er her første gang som sidste mulighed for at få det bedre. Har nu haft de seneste 3 dage med meget få smerter og med stor tro på, at hun kan blive smertefri, hvis hun fortsætter den nye livsstil
Mads, 24 år, dansk og migræniker gennem 15 år – også på vej til at få det bedre nu.
Hanne og Mads har lovet, at de vil sende mig en update på, hvordan det går om et par måneder – og givet lov til, at jeg må dele det her på bloggen. 🙂 tak til dem.

 

Konklusion må være
Jeg selv har pt ikke smerter i min slidte tommelfinger-grundled. Min Lichen Schlerosus er gået i ro. Jeg har ikke mærket noget til den i mindst 1 uge.
Så min konklusion må være_ go for it -hvis du har lyst. Det virker.  🙂

Lille fiskebod med røget fisk på Promenaden. Her skal jeg hen og proviantere inden jeg tager hjem :)

Lille fiskebod med røget fisk på Promenaden.
Her skal jeg hen og proviantere inden jeg tager hjem 🙂

Hvordan kommer man her til?
Jeg er selv kørt fra Jylland (ca 6 timer fra Trekantområdet)
Merethe fløj med Norwegian til Stettin og fik hotellet til at bestille en taxa derfra (ca 170 zl)
Man kan komme med bus fra Sjælland (www.degrønnebusser.dk)
Man kan komme med ture med dansk rejseleder (http://www.slanke-kurrejser.dk/)

 

Sundhed på polsk 2

Så er der gået 3-4 dage, og jeg er ved at vænne mig til forholdene.
Er lige kommet tilbage fra massage – og jeg er sikker på, jeg har fået den dygtigste massør på stedet. Hun kan få de 15 minutters rygmassage til at føles som himlen.
Desværre har jeg også hørt fra andre, at der er en anden, som de helt har frabedt sig – men det kan jo være et rygte..

sundfordojelse.dk

en straffebehandling ?

Da jeg læste deres behandlingstilbud, var jeg nødt til at tage dette foto – tænker om straffebehandling er en, hvor man får det glatte lag af den massør, som de har frabedt sig  😉 ha-ha.. (absolut kun for sjov)

Smukke  og mindre smukke omgivelser
Vejret har været gråt i gråt med byger, så der har ikke været lange smukke

sundfordojelse.dk

Vejen til grænsen.

strandture endnu, men jeg har været på et par gode gåture op omkring grænsen til Tyskland.
Swinousjcie ligger meget smukt med på øen Usedom og er omgivet af strand, vand, skov og grønne områder. Så der er mange muligheder for at komme ud i den friske luft. Og der kan lejes cykler, som leveres til hotellet.

sundfordojelse.dk

en del af grænsemarkedet

Der findes også et meget stort “grænsemarked”, som jeg ledte efter  et godt stykke tid, før det gik op for mig, at det var alle de boder, som lå langs den vej, jeg gik på.. og som strakte sig over mindst 1 km.

sundfordojelse.dk

overdækket del af grænsemarkedet

Det var også  lidt forstemmende at opleve. Jeg fik indtryk af stor fattigdom.
Men der var også enkelte boder med lokale specialiteter (ost og pølser f.eks), som så spændende ud og som nok må besøges på hjemvejen

Andre muligheder
Nogen af mine bordfæller fortalte i går om, at de havde været i en saltgrotte i nabohotellets kælder og havde følt sig dejligt hjulpet (bihuleproblemer).Det skulle især være godt ved luftvejsproblemer og hovedpine.
Andre fortalte om en blind healings-massør inde i byen,, som skulle være dygtig.  Så nu afventer jeg spændt på at finde ud af, om de er noget jeg er nødt til at prøve.

Nå, men tilbage til det væsentligste
Min krop er nu ved at vænne sig til alle de mange grøntsager, så nu har jeg fået en større bevægelsesfrihed og større lyst til at opleve igen.
Jeg oplever, at de fleste har problemer med maven de første dage – som om maven får et “granatchok” af alle de fibre.
Jeg har brugt hotellets urteteer, som de anbefaler til problemet + en enkelt kop af “noget andet”, som en polskfødt rejseleder gav mig. Det har virket fint og uden store problemer.
Der er i øvrigt et stort udvalg af urteteer, som er frit tilgængelige hele tiden. Så det er nemt at hente deres basiske vand og tebreve og lave te på værelset også.
Maden er som sagt frisklavet og god, men polakker er altså ikke de store gourmeter,  så kreativiteten og variationen er så som så. Jeg tror, jeg vil blive meget glad for vores danske grønne opskrifter, når jeg kommer hjem.
Morgenmaden består af 1 grapefrugt, 2-3 slags råkost, sauerkraut hører til alle måltider, en slags kogte grøntsager (i dag karotter med hakket persille), varm rødbedesaft, som smager skønt, en lille glas tomatsaft og et lille glas gulerodssaft.
Overordnet vil jeg sige, at jeg føler mig godt tilpas, har ingen gener endnu, bliver mæt og godt tilpas ved hver måltid og har overskud og lyst til at være mere aktiv.
Har i øvrigt også lige bestilt en forhåbentlig dejlig pedicure bare for at nyde det. Ca 150 kr,
Mere om det senere – Nu vil jeg gå med og spise frokost 🙂

Sundhed på polsk

I går ankom jeg til Hotel Polaris i Swinoujsce, Polen med stor usikkerhed på, hvad jeg skulle forvente..
Jeg har booket et to ugers ”Udrensnings-ophold” på frugt, grønt, urtete og vand.. jep, du læste rigtigt!  + lidt massage og motion.. Og jeg var (er) ret spændt på, hvad det indebærer og tænker,jeg vil indvie jer andre i mine sundfordojelse.dkerfaringer og oplevelser, hvis nogen skulle have lyst til selv at tage turen engang 🙂
Booking på polsk..
Det var lidt bøvlet at booke, for polakker forstår åbenbart primært polsk, og måske lidt tysk. Men jeg var da heldigvis ventet, da jeg ankom – til gengæld var der ikke meget information ved ankomsten, så jeg var glad for, at jeg ved aftensmaden blev sat sammen med en norsk dame, som har været her en gang før, og en tysk dame, som er her for syvende gang. Det sidste, tænkte jeg, lover godt; hun så faktisk ud til at kunne lide det..
nå, men jeg fik et fint lille enkeltværelse, rent og nydeligt – og sundfordojelse.dkbesked på at måltiderne er kl 9, 13 og 18   ( vi er jo i Polen, ikke så meget pjat 😉 )
så går vi i gang..
Fra kl 18.30 var der lægetjek (hmm, blodtryk, vægt og ”fejler du noget”, ”tager du nogen medicin”, men det var måske bare den korte version, fordi jeg ikke fejler noget alvorligt)
Han ordinerede (inkl i prisen) 4 x massage á 15 minutter, morgengymnastik på stranden (fælles) og svømning i hotellets pool daglig. Det er vist standard-ordinationen til de af os, som er relativt normale mht helbreddet. Der var andre, som fik ordineret lidt anderledes pga helbredsproblemer.
Dejlig mad
Maden er faktisk overraskende god og mættende. Frisklavet og rigelig.sundfordojelse.dk
Mindst 2 slags råkost, sauerkraut, dampede grøntsager og suppe, frugt og en masse krydderier, man selv kan tilsætte efter smag. Ingen fedtstoffer overhovedet (det er jeg lidt spændt på, hvordan det kan undværes så længe), ingen brød / kornprodukter af nogen slags og ingen proteiner (ud over det som findes i planterne)
Jeg har i det informationshæfte på tysk, som jeg fik efter anmodning, læst, at det ikke er unormalt, at maven går i stå de første 3-4 dage, og at de anbefaler bestemte ”igangsættende” teer – og det tror jeg gerne kan være nødvendigt…
Afslapning og afstressning
Nå men jeg valgte at gå i seng kl 21.30 og tænkte, at så var jeg længe vågensundfordojelse.dk til at nå morgengymnastikken kl 8 på stranden.. men det trætter åbenbart at køre så langt og bearbejde så meget nyt på en gang, men jeg fik da et billede af de andre lige inden de sluttede gymnastikken. Det er de små sorte prikker på billedet 🙂
Stranden er i øvrigt et skønt sted. Lang, lang hvid strand med grønt område til den anden side og kun 5 minutters gang fra hotellet.
Kl 12 fik jeg min første massage – åhh det var skønt.. og jeg følte, at der giksundfordojelse.dk noget længere end 15 minutter . Dejlig afslappende musik, dygtig massør og rolige omgivelser. Glæder mig til næste gang og bliver da vist også nødt til  at tilkøbe ekstra behandlinger.
Nu er kl 15 og jeg vil ud at gå en tur (det skulle jo være godt for maven…).så jeg kan være frisk og klar til aftensmaden og måske lidt vandgymnastik i aften.
Mere senere på ugen om, hvordan det hele udvikler sig , men indtil nu er jeg ganske fortrøstningsfuld.
i morgen vil jeg gå på jagt efter spa-badet 🙂  🙂

 

sundfordojelse.dk

Mine allerførste kantareller

sundfordojelse.dk

Spot en svampeplukker – hvis du kan…

Pludselig var der en som sagde: Kantareller!! – og så kom der gang i alle – undtagen mig.. jeg kunne ikke se en eneste kantarel.. før en venlig sjæl viste mig, at de gemte sig UNDER mosset og græsset. wauw – så mærkede jeg pludselig kicket og den spændte forventning..
Jeg har længe gerne villet være i stand til at finde spiselige svampe i naturen – og i dag skete det så omsider og jeg kan kun anbefale det til alle, som har lyst, at gøre det. .
Både for motionen, naturen, fællesskabet og oplevelsen – men selvfølgelig  også fordi svampe  er en af de “økologiske”,  sunde og velsmagende spiser, som naturen har givet os gratis adgang til.
Svampe er proteinrige og fiberrige – og nej man får ikke svamp af at spise dem – så du kan roligt nyde dem.

Jeg fandt i dag både

KANTARELLER – jaaaa
Dejlige mennesker og fællesskab
En masse muskler, jeg havde glemt, jeg havde
Masser af frisk luft og smuk smuk natur
Glæden og afstressning

Jeg tilmeldte mig en svampetur og  brugte 3 timer sammen med 10 for mig helt fremmede mennesker, som tog imod mig, som om jeg altid havde hørt til. Det var i sig selv jo en dejlig oplevelse. Følelsen af at “høre til” i et fællesskab, at blive set og anerkendt, tror jeg, er helt basale behov, som giver os glæde og mening i livet.
Vi besøgte Frederikshåb plantage (skov) i Midtjylland, hvor vi i samlet flok ledte efter svampe i et par timer og jeg fik udfordret mine lidt for magelige muskler, som mindede mig om, at jeg skal til at være bedre til at huske dem i hverdagen… De andre spottede en masse spændende svampe og jeg undrede mig over, hvordan de gjorde det… men de var også meget gode til at dele deres fund med os alle ved at vise og fortælle om svampens karakteristika, og hvordan den kunne bruges eller ikke bruges.

På vej tilbage til bilerne opstod der pludselig en masse hektisk aktivitet i græsset – hvor en havde fundet kantareller gemt helt nede under mosset i det høje græs. Det eneste, der var synligt, var enkelte små, spredte gule prikker.
Jeg ville aldrig i livet have fundet dem ved egen hjælp.. men da jeg først fik spottet den første gik det stærkt med at finde flere. Det føltes nærmest som juleaften!!

sundfordojelse.dk

Svampeplukkere i Frederikshåb Plantage g

Vi sluttede turen med en tiltrængt madpakke og en fælles gennemgang af alle de fundne svampe

I morgen vil jeg nyde mine allerførste selvfundne, selvplukkede kantareller, smørstegte på et stykke godt brød og tænke på en meget dejlig 1.dag som svampesamler og drømme om mange flere frem over.

Den næste faktisk allerede om 2 uger i nærheden af Middelfart 🙂